Referat: Real Madrid - Real Sociedad 4-1, LaLiga, 27. spillerunde

“Todos con Ucrania”, stod der på den ene langside på Estadio Santiago Bernabéu, da Real Madrid og Real Sociedad gik på banen til et opgør, der kunne sende Real Madrid otte point foran Sevilla i tabellen.

Alaba var blevet klar nok til at starte inde, trods risiko for skade inden den vigtige midtugekamp imod PSG, Eduardo Camavinga fik en sjælden start på 8’eren og Rodrygo fik lov til at starte inde på højre kant. Toni Kroos og Federico Valverde sad ude med hhv. skade og sygdom.

På Real Madrids højre back har Dani Carvajal ikke været specielt godt kørende på det seneste. En mareridtsoptræden imod PSG blev krydret med et uforståeligt begået straffespark, og igen i aften ville skæbnen det så, at han skulle begå straffespark.

Denne gang gik det ud over Real Sociedads David Silva, som blev trådt godt og grundigt over foden, og så kunne Oyarzabal så sparke bolden ind til 0-1 på Estadio Santiago Bernabéu efter ni minutter.

Når man så møder Álex Remiro, som er den målmand med flest clean sheets i denne sæson i LaLiga, 14 styks i 23 kampe, så er det op ad bakke.

Efter den første fjerdedel af kampen, lignede det da også noget man har set før. Real Madrid med 65% boldbesiddelse, men kun et enkelt skud, som kom fra Casemiro fra 25 meters afstand. Sådan et prøvede han i øvrigt igen efter en halv time.

Der stod dog Real Madrid på det meste, men som nævnt blev det ikke vekslet til chancer. Efter en lille halv times spil begik Asier Illarramendi frispark på Camavinga på kanten af feltet, men Alabas forsøg blev blokeret og røg til hjørnespark.

Efter 35 minutters spil, slap Luka Modric igennem i venstre side, slog et fint fladt indlæg, som Casemiro desværre ikke fik drejet ind. Dominansen i boldbesiddelse var efterhåndlet vekslet til en belejring af Real Sociedads banehalvdel.

I det 40. minut modtog Camavinga bolden 20 meter fra mål, og så var det ellers golazo-tid på Santiago Bernabéu. Han svingede venstreskøjten, og så måtte Remiro ellers give fortabt. 1-1 i Madrid.

Allerede minuttet efter slap Karim Benzema fri med Remiro efter en stor fejl i La Real-forsvaret, men en meget snæver offside annullerede målet.

Og så gentager jeg lige mig selv, fordi: Allerede minutter efter (igen) modtog Luka Modric bolden på kanten af feltet, over for ligeledes elegante David Silva, som blev bragt ud af balance med en kropsfinte, og så kunne Kroatiens bedste fodboldspiller nogensinde sparke bolden i nettet med venstre. 2-1 på Bernabéu og golazo nr. to var scoret.

“Man har jo ikke lyst til, at Real Madrid skal være middelmådige”, lød det fra TV2’s ekspertkommentator Morten Bruun, og for en gangs skyld var det en første halvleg, som efterhånden som tiden skred, rejste sig fra middelmådigheden og blev en nydelse.

2-1 ved pausen, og stemningen på Santiago Bernabéu var kraftigt opadgående.

I pausen skiftede Real Sociedad ud, så en svagt spillende Pacheco og en træt David Silva blev skiftet ud. Real Madrid fortsatte dog med at dominere kampen, og Real Sociedad fortsatte med at lave fejl.

Godt og vel halvvejs i halvlegen scorede Real Madrid igen, da Karim Benzema opsnappede en løs bold i feltet og hamrede den ind bag Remiro, men desværre var Rodrygo offside i situationen.

Med godt og vel 20 minutter igen, slap Vinícius løs i venstre side af banen, Elustondo nedlagde ham på kanten af feltet og dommer Lahoz dømte frispark. Det viste sig dog, at Vinícius lige nøjagtigt var nået ind i feltet, og VAR-vognen anerkendte det med et straffespark, som Karim Benzema sikkert scorede på.

Og så kunne Carlo Ancelotti ånde letter op og påbegynde sine udskiftninger. I samme øjeblik erstattede Marco Asensio en velspillende Rodrygo.

Et par minutter var det så Carvajals tur til at rette op på fejlen tidligt i kampen. Casemiro sendte en fremragende bold afsted mod den spanske højre back, som fra baglinjen fandt Asensio, der efter kun et par minutter på banen kunne bringe Real Madrid foran med 4-1.

Med ti minutter igen brugte Ancelotti sine sidste udskiftninger, og der iblandt fandt man et vink med en vognstang til Luka Jovic, for det var nemlig Mariano Díaz, der erstattede Benzema, da franskmanden skulle hviles.

Til slut vil jeg, for anden gang i dette referat, citere Morten Bruun: “Det er dejligt, når de store hold spiller godt”. Og det gjorde Real Madrid i store dele af denne kamp, som blev vundet med overbevisende 4-1.

Kampens badebold: Dani Carvajal fik en uheldig hovedrolle i starten af kampen, med endnu et klodset straffespark. Spillede sig dog gevaldigt op, og helhedsindtrykket er ikke en dårlig kamp.

Kampens spiller: Alder er en social konstruktion. Dét beviser Luka Modric gang på gang, og igen i dag greb han dirigentstokken og beviste, at han, trods sin fremskredne alder, fortsat er mere end god nok til at spille for Real Madrid. Hvad skal vi dog gøre uden ham?

Og når jeg nævner alder, skal Eduardo Camavinga naturligvis også nævnes. Hvor var det dejligt at se ham på sin foretrukne position som 8’er. En stor kamp af den unge franskmand.

Perspektiver mod kommende kampe: Starten af kampen var som de fleste. Masser af boldbesiddelse, men meget lidt farlighed. Det ændrede sig dog halvvejs igennem første halvleg, hvor der pludselig var noget mere kant over Real Madrids angreb. En god kamp, men vi skal huske på, at vi (igen) havde brug for et langskudsmål for at åbne modstanderen for alvor op. Dét er selvfølgelig også fint, når det lykkes, men det kan det ikke altid.

Ikke desto mindre var det en opløftende oplevelse før kampen imod Paris Saint-Germain, der må have sparket noget selvtillid ind i en række spillere. Selvtillid, som kan være meget, meget dyrebar, når man må forvente, at vi bliver noget mere presset.