Al-Khelaifi indberettet af dommeren

Der venter Paris SG og præsident Nasser Al-Khelaifi et alvorligt efterspil efter gårsdagens CL-exit mod Real Madrid.

Efter kampen styrtede Al-Khelaifi ned i spillertunnelen og forsøgte at finde vej til dommernes omklædningsrum, mens han råbte og skreg og truede en Real Madrid-ansat på livet. Det pinlige optrin er efterfølgende indskrevet i dommerens kamp-rapport, hvor man nu kan læse følgende:

- Efter kampen udviste præsidenten og sportsdirektør – Leonardo – fra PSG en aggressiv adfærd og de forsøgte at trænge ind i dommernes omklædningsrum. De blokerede døren og med fuldt overlæg slog præsidenten en af linjedommerens flag i stykker.

Nasser Al-Khelaifi måtte ifølge vidner eskorteres væk af sine egne livvagter.

Seneste artikler...