Kroos med 350 kampe for Real Madrid

Toni Kroos rundede en milepæl, da Real Madrid besejrede Paris Saint-Germain og sikrede avancement i Champions League. Kampen var nemlig tyskerens 350. i Real Madrid-regi.

I løbet af sine otte sæsoner i Real Madrid har tyskeren således spillet 350 kampe, hvoraf 223 har været sejre, og han har scoret 25 mål.

De 350 kampe er fordel over seks forskellige turneringer: LaLiga (233), Champions League (81), Copa del Rey (17), Club World Cup (7), European Super Cup (3) og Spanish Super Cup (9).

Kroos har indtil videre været involveret i 30 kampe i indeværende sæson, hvor han har taget del i 21 sejre og scoret tre mål. Hans mest produktive sæson i Real Madrid var i sæsonen 14/15, hvor han spillede 55 kampe.

Midtbanespilleren har vundet alt, der er at vinde, i sin tid i Real Madrid. Han har vundet Champions League tre gange, Club World Cup fire gange, European Super Cup tre gange, LaLiga to gange og Spanish Super Cup tre gange.

Foruden at være tyskerens 350. kamp for Real Madrid, var gårsdagens kamp mod PSG også Kroos’ 50. Champions League-sejr med Real Madrid. I løbet af de 81 Champions League-kampe midtbanespilleren har spillet for Real Madrid, har han scoret fem mål.

Seneste artikler...