Benzema: Real Madrid er i live

Karim Benzema havde en af sine største aftener i Real Madrid-trøjen, da han i går aftes scorede alle tre mål i kampen mod PSG og dermed sendte Real Madrid i kvartfinalen i Champions League.

Med de tre mål overgik han også Alfredo Di Stéfano på listen over spillere med flest mål for klubben i historien, og om det sagde han efter kampen:
- Jeg er utrolig stolt over at have overgået sådan en legende. Jeg stopper ikke her. Det var en meget svær kamp, men vi pressede på til det sidste, og vi fortjente sejren og vores plads i næste runde. Enhver Champions League-kamp er altid svær, og vi vidste, at PSG kan lide at have bolden. Vi startede stærkt, skabte chancer, og så indkasserede vi målet, men i anden halvleg – med stor mental styrke – leverede vi dén præstation.

Om fansene:
- Vi ønsker at se dette stadion med fansene, som de var til aften (i går aftes, red.). Vi havde brug for dem i denne sejr. Vi tabte første kamp med 1-0 og var bagude med 1-0 ved halvlegen i dag (i går, red.), men fansenes styrke drev os frem, og vi gav alt, vi havde på banen frem til slut.

Om resten af sæsonen:
- Enhver kamp er en finale for os, både i LaLiga og i Champions League. Real Madrid er i live. Når presset rammer, kan vi slå alle, hvis hver mand gør sit job, og vi har fansene bag os.

Seneste artikler...