Real Madrid med markant bedre lønbudget end konkurrenter

LaLiga har offentliggjort de tilladte lønbudgetter for klubberne i de to bedste rækker og mens Real Madrid er på en suveræn førsteplads, venter der anderledes problemer for Barcelona.

Med indkøbene af Dani Alves, Ferrán Torres, Aubameyang og Adama Traoré, har Barcelona nemlig i øjeblikket et underskud på 144 millioner €, som man skal have fundet en løsning på og det er også grunden til, at Barcelona-præsident Joan Laporta i weekenden måtte melde sig endegyldigt ud af kapløbet om Erling Haaland.

Det store underskud får ikke betydning nu og her for Barcelona, men det hæmmer i voldsom grad klubbens muligheder for at hente spillere og forlænge med spillere i de kommende sæsoner og derfor spekuleres der også nu for alvor i, at Barcelona kan tvinges til at indgå i CVC-samarbejdet for at redde sig økonomisk.

Real Madrid brugte ikke penge i januar måneds transfervindue og fastholder dermed lønbudgettet på 739 millioner € og det svarer til en tredjedel af det samlede lønbudget for hele Liga Santander.

Her er Sevilla på andenpladsen med knap 200 millioner €, mens Atlético Madrid følger efter med 161 millioner €.

Seneste artikler...