Tchouameni i top 4 over dyreste transfers i Real Madrid

Med købet af Aurélien Tchouaméni er der landet en ny spiller i top 5 over de dyreste transfers i klubbens historie. Hvis man ikke regner eventuelle variabler med, er der blot 3 spillere der har været dyrere for Los Blancos: Gareth Bale, Eden Hazard og Cristiano Ronaldo.

80 millioner euro må man slippe for den franske midtbanespiller der er hentet i Monaco. Den franske klub var også stedet hvor man hentede nummer 5 på listen, James Rodriguez, som man gav 75 millioner euro for tilbage i 2014, efter colombianeren havde spillet en fremragende VM-slutrunde.

Med de 80 millioner euro bliver Tchouaméni også den dyreste midtbanespiller i klubbens historie, en titel han overtager fra Zidane, som blev hentet for 75 millioner euro tilbage i 2001. 

Aurelién Tchouaméni ankommer altså til klubben med noget af et prisskilt på sig, og lever han op til forventningerne, kan han endda ende med at snige sig op på siden af Hazard og en delt 2. plads på listen, da handlen også indeholder 20 millioner i variabler.

Seneste artikler...