Tchouaméni-transfer undervejs i 10 måneder

Lørdag morgen blev Tchouaméni-handlen mellem Monaco og Real Madrid endelig offentliggjort. Den franske landsholdsspiller har skrevet under med Real Madrid på en seksårig kontrakt, hvilket er kulminationen på forhandlinger der startede allerede i september sidste år.

Denne gang kunne man stole på det håndtryk der blev givet mellem spilleren og klubben få dage efter at Kylian Mbappé var løbet fra sin mundtilige aftale med Real Madrid. Tchouaméni meddelte, uden tvivl, at han havde besluttet sig for at skifte til Real Madrid, og afviste derved PSG og en større kontrakt end den han har fået i det spanske.

Denne aftale kom i stand efter mange måneder med snakke, møder, kampe set live, videoer af spilleren, men mest af alt et stort stykke arbejde udført af Real Madrid, som det skete med Camavinga sidste år, og nu er han altså Real Madrid-spiller.

Den sportslige ledelse i Real Madrid har ikke været i tvivl siden januar, om at Tchouaméni var den ideelle spiller til at fuldende midtbanen. Efter de første tilnærmelser bekræftede man at han passede perfekt på den profil man søgte til midtbanen. En der er engageret, professionel og med en stor fremtid foran sig, på grund af det niveau han viste i hver kamp.

Efter Juni Calafats tur til Monaco i april virkede alt klart, og fremtiden for spilleren så hvid ud. Men ledelsen i Madrid besluttede at alt skulle sættes på pause indtil Mbappés havde besluttet hvad han ville. Ordren var klar og tydelig. Pengene skulle bruges på Mbappé. Dette fortalte man ærligt til Tchouaméni, hvilket han satte pris på.

I Real Madrid var det planen at Tchouaméni skulle vente ét år, men han ønskede at forlade den franske liga denne sommer, og Monaco havde brug for pengene. Derfor valgte Tchouaméni at lytte til tilbuddet fra Liverpool, og Klopps insisteren fik ham til at tvivle på Real Madrid. Han fortalte sine holdkammerater at han ville få meget spilletid i Premier League, og det kunne være svært at bliver starter i Real Madrid med Kroos, Casemiro og Modric foran sig i køen. På dette tidspunkt anså Real Madrid muligheden for at hente Tchouaméni for tabt.

Landskabet ændrede sig pludseligt i den uge hvor Mbappé annoncerede sin beslutning om at blive i Paris Saint-Germain. Real Madrid genoptog forhandlingerne med Tchouaméni, man tog til Monaco og mødte spilleren, og den aftale man tidligere var blevet enige om, blev indgået igen.

Frem til nu havde man ikke taget kontakt til Monaco. Det gjorde man ikke da man, som nævnt tidligere, prioriterede Mbappé over alle andre. Det ændrede sig dog, og forhandlingerne begyndte igen og kulminerede lørdag morgen.

Noget man ikke havde regnet med i Madrid, var PSG og Mbappés forsøg på at snuppe spilleren indenom. Paris og Qatar kastede alt hvad de kunne efter Tchouaméni, der køligt afviste pengeregnen og presset fra Paris.

Sidste tirsdag lignede det at aftalen var på plads, og man begyndte at udforme kontrakten, men efter man var blevet brændt i et lignende tilfælde med Mbappé, turde ingen i Valdebebas at være sikre på handlen før papirerne var underskrevne.

Real Madrid har formået at hente en spiller som alle ser en stor fremtid i, som man siger kommer til at dominere midtbanen i mange år, og det er takket være et håndtryk. Der er trods alt stadig spiller hvis ord betyder noget.

Seneste artikler...