Roberto Martínez positivt overrasket over Hazard
Der kører en lidt besynderlig kampagne for tiden, hvor målet er at skrige Eden Hazard op til det helt store comeback i den kommende sæson, efter han fik fjernet en metalplade i sin ankel for ikke så længe siden.
Selv har Hazard lovet Real Madrid-tilhængerne guld og grønne skove i den kommende sæson, og selv landstræneren for det belgiske landshold, Roberto Martínez, udtaler sig i nærmest komisk positive vendinger om spilleren til radioprogrammet El Larguero:
- Eden Hazard er inden i sin bedste periode i sin karriere. Jeg var overrasket over hans psyke og fysiske forfatning tilbage i juni. Han er besat af at få succes i Real Madrid. Han har ikke overvejet at ændre sine målsætninger. Han ønsker at vinde VM. Når du har en spiller, der er i stand til at udgøre forskellen, så er det positivt, uanset hvad der sker.
På tre sæsoner har Hazard spillet 66 kampe for Real Madrid med seks mål og ti assists til følge. I den forgangne sæson blev det til 23 mål, ét mål og to assists. I ni af disse kampe var han i startopstillingen.