Goal: Sevilla overvejer Mariano
En blanding af et godt liv i Madrid og en høj løn har gjort det mere end vanskeligt for Real Madrid at slippe af med Mariano Díaz, der igen i den forgangne sæson ikke så meget spilletid.
Nu fortæller den spanske version af magasinet Goal dog, at Monchi og Sevilla skulle overveje angriberen til den kommende sæson. Ifølge mediet er det dog blot i overvejelsesfasen, og der ligger ikke et konkret bud på Mariano.
Mariano er ikke afvisende over for et skifte væk fra Real Madrid, men har samtidig afvist klubber som Getafe og Rayo, da det i hans sind, trods manglen på spilletid, ville være et skridt tilbage i karrieren.
