Rüdiger om Barcelonas interesse: Det var Real Madrid eller ingenting

rudiger præsentationsinterview

Antonio Rüdiger blev i dag præsenteret som ny Real Madrid-spiller, og på pressekonferencen efterfølgende kommenterede tyskeren på skiftet.

Her lagde han ud med at sige:
- Det vigtigste her er at vinde, det har været tydeligt gennem årene med titlerne og alle de Champions League-trofæer, de har vundet. Selv når der er tvivl udenfor klubben, har Real Madrid formået at opnå ting, og det har været utroligt. Den kamp, jeg spillede for Chelsea på Bernabéu, var speciel, virkelig intens. Det var min første kamp på Santiago Bernabéu. Kampen gik ret godt for mit hold, og det var en utrolig følelse for mig. Efter det tredje mål (til Chelsea, red.) var der stadig en virkelig positiv atmosfære. Jeg tog fantastiske følelser med mig, og at have muligheden for at spille for sådan en klub er ufatteligt.

Rüdiger har været i mange store europæiske ligaer efterhånden. Bundesligaen med Stuttgart, Serie A med Roma, Premier League med Chelsea og nu LaLiga. Selv sagde han om det faktum:
- Det er fantastisk at have muligheden for at spille i flere forskellige ligaer. Den tyske liga er virkelig fysisk, Italien er et mere taktisk land, og det er vigtigt at kontrollere enhver kamp. I Premier League skal du spille så mange kampe, og de er alle med høj intensitet. Det er en meget fysisk liga. Den spanske liga har noget elskværdigt fodbold med højt pres, og det er en ny udfordring for mig, og jeg er meget spændt.

Om hvad Real Madrid betød for ham som barn:
- Jeg husker Ronaldo Nazário, han var mit idol. Alle ville være angriber og være som Ronaldo. Derudover også Zidane, som scorede det utrolige Champions League-finalemål (i 2002 mod Leverkusen, red.).

Om valget af Real Madrid:
- Den første kontakt mellem Real Madrid og min agent kom i september sidste år. Den anden gang var i april, hvor jeg selv snakkede med Ancelotti. Min kontakt med ham var det vigtigste tidspunkt, og det var der, at jeg tog beslutningen om at tage til denne klub. Han sagde, at han ønskede mig her, at han stolede på mig, og at jeg virkelig ville kunne hjælpe holdet. I min alder er det mere end nok. Vi snakker om Ancelotti. Jeg ved, at der i Madrid altid vil være konkurrence, men jeg er klar på at kæmpe for min plads.

Om eventuel kontakt med tidligere holdkammerater såsom Thibaut Courtois og Eden Hazard:
- Nogle gange vil nogen prøver at række ud og overbevise dig, men disse er beslutninger, du skal tage selv, og jeg snakkede ikke med nogle af de gutter, som er her, og som jeg har spillet med tidligere.

Om tilpasning:
- Jeg er ikke, som man forestiller sig uden for banen. Jeg kan lide at snakke, grine, danse, men på banen er jeg meget seriøs, og jeg kan ikke lide at fjolle rundt. Mit bidrag til omklædningsrummet vil være en krigerånd og mit lederskab. Først og fremmest vil jeg lære sproget, hvilket er meget vigtigt, og derefter kommer resten. Jeg vil forsøge at lære spansk så hurtigt som muligt.

Adspurgt ind til hvilken Real Madrid-spiller, der har gjort et indtryk på ham, svarede Rüdiger:
- Der er mange topklasse forsvarsspillere, men hvis jeg skulle vælge en, vil jeg sige Pepe. Han har karakteristika, som jeg elsker. Og væk fra banen, af hvad jeg har set, er en han en god fyr, men på banen er han et monster.

Om hvordan det var spille i Champions League imod Real Madrid:
- Ærlig talt var det ikke nemt. Intet var sikkert på det tidspunkt. Selv hvis det havde været, var det vigtige at være professionel, og på det tidspunkt var mit mål at slå Real Madrid ud. Vi gjorde alt, vi kunne, men det var ikke muligt.

Om Real Madrids comebacks:
- Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal beskrive, hvad Real Madrid har opnået i Champions League i år. Det var ufatteligt. Naturligvis vidste jeg, at jeg skulle spille for Real Madrid, da det var finaletid. Jeg stod bag dem, og jeg var begejstret, da de vandt. Jeg spillede imod Liverpool med mit hold, og jeg ønskede, at de (Real Madrid, red.) vandt. Næste år vil jeg fortsætte med at kæmpe med om flere titler.

Om presset om at komme til Real Madrid:
- I sidste ende er det en meget stor klub. Jeg føler mig meget heldig over at være her og over at lave det, jeg gør. Det er et pres, som jeg nyder at være under.

Om sit valg af trøje nummer 22:
- Jeg kan generelt godt lide nummer 2. Det er Carvajals nummer, så jeg skulle vælge mellem 12 og 22, og jeg gik med 22. Jeg har ikke tænkt så meget over det, jeg kan bare godt lide tallet.

Om interessen fra andre klubber:
- Der var interesse fra Barcelona, men jeg fortalte min bror, at det var Real Madrid eller ingenting.

Om sin spillestil:
- Fart er meget vigtig som forsvarsspiller i dag, fordi så mange angribere er hurtige og adrætte. Du skal også kunne presse højt og være i stand til at følge med angriberne den anden vej.

Om familiens reaktion på skiftet:
- Min familie er begejstret over muligheden, fordi de ved, hvor stor en klub det er. De ved ikke meget om fodbold, men de ved, hvem Real Madrid er. Det var en nem beslutning.

Om muligvis at få El Clásico-debut i optaktssæsonens venskabskamp:
- Det er den største kamp i Spanien. Selvom det bare er en venskabskamp i optaktssæsonen, vil vi vinde den. Jeg er meget spændt på at kunne spille kampen og ikke bare se den på tv.

Om forskellene mellem Chelsea og Real Madrid:
- Jeg kan ikke lide at lave sammenligninger mellem klubber, fordi alle steder, jeg har spillet, har været virkelig vigtige for min professionelle karriere. I Madrid er der meget pres, hvilket du ikke kan undslippe, og det skal man forsøge at nyde.

Om præsentationen:
- Det gjorde et stort indtryk, fordi at se alle de trofæer viser, at det eneste mål for denne klub er at vinde ting, og det vil jeg være med til.

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.