Real Madrid skifter Audi ud med BMW
Audi har været én af hovedsponsorerne i Real Madrid siden 2003, men fra den 1. juli er det slut. Aftalen løber ud den 30. juni, og de to aktører har ikke været i stand til at nå til enighed om en ny aftale.
Det betyder dog ikke, at Real Madrid kommer til at mangle en sponsor, for når tyske Audi går ud ad døren, træder ligeledes tyske BMW ind. Det skriver spanske Marca, som også skriver, at aftalen bliver annonceret i næste uge.
Der er endnu ingen informationer om det økonomiske i aftalen. BMW er også sponsor i AC Milan.