Mariano vil forlade Real Madrid

Der er blot ét år tilbage af Marianos kontrakt med Real Madrid, men ifølge Marca-journalisten José Félix Díaz kan parterne allerede stoppe samarbejdet denne sommer.

Her er meldingen i hvert fald, at Mariano nu selv er indstillet på at søge videre i karrieren, hvilket ikke har været tilfælde i de seneste sæsoner, hvor han har taget til takke med den meget perifere rolle som reserveangriber i klubben. Mariano har siden sit skifte tilbage til Real Madrid i 2018 spillet 59 kampe og scoret syv mål.

Ud over Mariano meldes også Luka Jovic og Borja Mayoral på vej videre, hvor førstnævnte ser ud til at være tæt på et skifte til Fiorentina. Ifølge Félix Díaz bliver det Castilla-angriberen, Juanmi Latasa, der bliver reserveangriber for Karim Benzema i den kommende sæson.

Seneste artikler...