AS: Real Madrid har besluttet sig – Odriozola bliver

Álvaro Odriozola vender denne sommer tilbage fra sit lejeophold i Fiorentina, og endnu har der ikke været de store rygter om, at den 26-årige spanier skulle videre. Faktisk har de mest vedholdende rygter sagt, at han får en plads i truppen i den kommende sæson.

Ifølge AS er den beslutning endegyldigt truffet i klubben nu. Dermed kommer Odriozola til at kæmpe om spilletiden på højrebacken med Dani Carvajal, mens Lucas Vázquez kan fungere som tredjevalg og formentlig se frem til mere spilletid på hans mere naturlige højrekant.

Odriozola får altså nu chancen i en hel sæson under en anden cheftræner end Zinedine Zidane til at bevise sig og endda på bagkant af en sæson med en god del spilletid. Han har kontrakt med Real Madrid frem til 2024.

Seneste artikler...