Officielt: Jovic skifter til Fiorentina

Real Madrid har nu offentliggjort på deres officielle hjemmeside, at man er nået til enighed med Fiorentina om en aftale, der sender Luka Jovic til Serie A-klubben.

Det er sparsomt med detaljer fra klubben selv, men det fremgår dog, at der er tale om et permanent skifte og ikke et lejemål. Derudover takker man kort Jovic for hans arbejde og dedikation, ligesom man ønsker ham og hans familie alt det bedste fremadrettet.

Jovic nåede at spille 51 kampe for Real Madrid, score tre mål og lave fem assists. Ifølge Fabrizio Romano får han en kontrakt frem til 2024 i Fiorentina.

Seneste artikler...