Spansk presse: Real Madrid tilbudt Leroy Sané

Real Madrid er blevet tilbudt at købe Leroy Sané af den tyske spilleres repræsentanter, hvilket med overvejende sandsynlighed er ensbetydende med, at den 26-årige offensivspiller nødvendigvis ikke er entydig tilfreds med tilværelsen i Bayern München, om end det også kan være en forhandsling-taktik.

Det rapporterer en enig spansk presse anført af medier som Marca og Defensa Central, ligesom spillerens repræsentanter også skulle have berkæftet rygterne.

Sané har først kontraktudløb med Bayern München i sommeren 2025, og med en markedsværdi på 60 millioner euro, jf. informationerne på Transfermarkt, synes det usandsynligt, at Real Madrid vil hoppe ind i forhandlinger med den tyske storklub, da man meldes færdige på transfermarkedet for nuværende. 

Det er imidlertid ikke unormalt, at Real Madrid bliver tilbudt forskellige spillere i transfervinduerne om sommeren om vinteren, hvorfor dette rygte også skal tages med et gran salt. Sanés repræsentanter kan også have iscenesat disse forlydenderne for at fremtvinge en dialog med Bayern München om en ny kontrakt - mulighederne er mange.

Seneste artikler...