Ancelotti: El Clásico er aldrig en venskabskamp
Carlo Ancelotti udtalte sig til de fremmødte medier på Valdebebas i går, fredag, og her udtalte han sig om klubbens nye indkøb samt det forestående venskabs-Clásico.
Om Clásico’en den 24. juli sagde han:
- Det er aldrig en venskabskamp imod Barcelona. Det er det hold, som vi har den største respekt for og det største rivalskab. Det er godt, at vi møder Barcelona så tidligt på sæsonen. Jeg tror, at det kommer til at blive en meget udfordrende kamp, hvor begge hold vil vinde. Og det bliver også en god kamp som altid.
Om nyindkøbene Antonio Rüdiger og Aurélien Tchouaméni:
- Tchouaméni og Rüdiger bringer kvalitet til truppen, fordi de var de bedste spillere på deres positioner, som var tilgængelige på markedet. Rüdiger er en fantastisk centerback, som kan spille på flere positioner. Og Tchouaméni er det samme. Han er meget ung og har tid til at udvikle sig og en stor fremtid foran sig. Han er også en nøglespiller for Frankrig. Så vi vil få det meste ud af denne tur (til USA, red.) for at hjælpe dem med at tilpasse sig truppen, og vi vil tilpasse os de kvaliteter, de har.
Til spørgsmålet om, hvad chancer Tchouaméni har for at blive fast starter, svarede Ancelotti:
- I nutidens spil og især her i Real Madrid betyder ordet ”starter” blot, at en spiller kommer til at spille den næste kamp, fordi der er også andre spillere, der kan kaldes ”startere”. Konkurrencen for pladserne på holdet er nøglen til vores succes og til at holde et højt motivationsniveau på hele holdet.
