Florentino Pérez nærer stor tillid til Real Madrids trup
Florentino Pérez mødte pressen efter Real Madrids overbevisende sejr over Frankfurt i gårsdagens Super Cup-kamp.
Tankerne i kølvandet på triumfen i UEFA Super Cup
- Alle madridistas er meget glade og tilfredse med at have vundet UEFA Super Cup. Først skal man spille sig til en plads i finalen og dernæst skal man vinde den. Det var en typisk finale. Begge hold vidste, at fejl kunne blive udslagsgivende for resultatet, og vi forærede dem ingenting.
Vi har et fantastisk hold, en god holdånd, men vi skal fortsætte med at forbedre os, da det er nøglen til at vinde titler. Vi går altid efter at vinde alt og vi vil forsætte det hårde arbejde for at tilfredsstille vores fans. Vi glæder os til, at den nye sæson starter på søndag.
Om sidste sæsons succes og Carlo Ancelotti:
- Alt gik godt for os i sidste sæson, men vi skal fortsætte med at arbejde hårdt, fordi vi hele tiden ser frem mod nye mål, og det er såvel træneren som spillerne godt klar over. Vi overvejer ikke at købe flere spillere for nuværende. Ancelotti håndterer truppen rigtig flot og det er et vigtigt element i at skabe en succesfuld sæson.
Om Benzema
- Jeg er ikke bange for, at Benzema render ind i en måltørke, fordi vi har så mange offensivspillere i truppen, at man ikke vil lægge mærke til det. Han fortjente Ballon d'Or i fjor og i år er det slet ikke til diskussion.
Om Real Madrids fans i Helsinki
- Real Madrid har mange fans i hele verden og vi så en masse af dem i dag. Der var dem, der kom hertil for at se kampen og dem, der allerede bor her.
Om udsigten til at indhente Santiago Bernabéu
- Bernabéu har en anden historie, fordi han skabte Real Madrid. Han skal ikke bedømmes på titler, men hans arbejde (i klubben, red.). Jeg prøver bare at leve op til det, han gjorde og det er nok for mig. Det er altid specielt at vinde, men det er omsonst at sammenligne baseret på titler.
Om Barcelona
- Barcelona er en af de vigtigste fodboldklubber i verden sammen med Real Madrid. De vender tilbage til fordoms styrke og det er vigtigt for såvel spansk som international fodbold.
