Florentino Pérez haler ind på Don Santiago Bernabéu

Florentino Perez1

Florentino Pérez er vor tids Don Santiago Bernabéu.

Lighedspunkterne mellem de to er mange og på titelfronten er Florentino Pérez nu tæt på at indhente Don Santiago Bernabéus 33 titler.

Med gårsdagens sejr i den europæiske Super Cup har Florentino Pérez nu vundet 30 titler og det er således meget sandsynligt, at han allerede i indeværende sæson vil udligne Don Santiago Bernabéu. På basketball-siden er forskellen dog endnu større med 47 titler mod 23.

De har begge vundet 6 Mesterholds/CL-titler, men på mesterskabsfronten er Don Santiago Bernabéu fortsat markant i front med 16 styk mod 6 til Florentino Pérez.

Don Santiago Bernabéu overtog magten i Real Madrid i 1943 midt under anden verdenskrig, men det var først næsten et årti senere, at titlerne for alvor begyndte at komme til Real Madrid. Han var præsident i Real Madrid frem til sin død i 1978.

Florentino Pérez har været præsident i Real Madrid i perioden 2000-2006 og igen fra 2009 og frem til i dag.

Seneste artikler...