Vázquez: En fortjent sejr

Der var formentlig ikke mange, der havde gættet på, at Lucas Vázquez ville score Real Madrids første ligamål i sæsonen, men det var, hvad der skete, da han med venstreskøjten fik udlignet i går aftes til 1-1 imod Almería.

Efter kampen udtalte den altid hårdtarbejdende, loyale spanier:
- Vi havde det svært, men jeg tror, at sejren og holdets fornemmelse derude var positiv. Vi tager glade herfra. Vi vidste, at det ville blive svært imod et nyoprykket hold foran deres egne fans.

Om kampforløbet:
- De stillede sig dybt og efterlod os ikke meget plads. Vi var tålmodige og flyttede bolden godt. I første halvleg havde vi gode muligheder og var uheldige med ikke at score, men holdet fortsatte med at tro på det, og det er en fortjent sejr i sidste ende. Jeg er glad for at have hjulpet holdet med et mål, og det vigtigste var sejren.

Seneste artikler...

Annonce