Spansk presse: Casemiro til lægetjek i Manchester i dag

Ifølge flere spanske medier rejser Casemiro i dag til Manchester for at gennemgå det obligatoriske lægetjek hos Europa League-holdet fra Manchester United.

Rygterne om brasilianerens skifte tog for alvor fart i går og spansk presse er enige om, at Casemiro er i gang med sine sidste timer som Real Madrid-spiller.

I Manchester United kompenseres Casemiro for de sportslige trin ned af rangstigen med en gigantkontrakt, som sikrer ham en årsløn på omkring 11 millioner €, mens han får en kontrakt af 5 års varighed.

Real Madrid har udsigt til at få i omegnen af 70 millioner € for den 30-årige brasilianer.

Seneste artikler...