Officielt: Casemiro skifter til Manchester United
Real Madrid har netop offentliggjort, at man er blevet enige med Manchester United om en handel, der sender Casemiro til England.
Casemiro kom til Real Madrid i januar 2013 for at spille for Castilla, først på leje, siden købte man ham. Efter et ophold i FC Porto var han klar til førsteholdsfodbold i Madrid, og har været en vigtig brik på holdet lige siden.
Han har vundet LaLiga 3 gange, Copa del Rey 1 gang, Supercopa de España 3 gange, Champions League 5 gange, UEFA Super Cup 3 gange og FIFA VM for klubhold 3 gange.
Ifølge nogle medier tjener Real Madrid €60 millioner + €10 millioner i variabler, mens andre melder om €72 millioner + €13 millioner i variabler.
Tak for alt, Casemiro.
Officielt: Casemiro skifter til Manchester United.#GraciasCasemiro https://t.co/cq2bnaqVcD
— Madridista.dk (@Madridistadk) August 19, 2022
