Manchester United-bud på 30 millioner € for Asensio

Ifølge spansk presse er Manchester United ikke færdige med at byde på Real Madrid-spillere.

Således skal de engelske Europa League-deltagere have afgivet et formelt bud på 30 millioner € for Marco Asensio, der har kontraktudløb næste sommer.

Den offensive kantspiller har sommeren igennem været sat i forbindelse med en lang række klubber, men om handlen bliver en realitet er et åbent spørgsmål, idet Carlo Ancelotti som udgangspunkt ikke er indstillet på at afhænde flere spillere, uden at få erstatninger hentet ind.

I sæsonens første tre officielle kampe har Asensio blot været brugt i 7 minutter, som kom i den seneste udekamp mod Celta.

Seneste artikler...