Indbrudsforsøg i Carvajals hjem
For nylig florerede den skræmmende historie om indbruddet i Pierre-Emerick Aubameyangs hjem, hvor Barcelona-spilleren blev overfaldet og brækkede kæben, og tirsdag nat kunne noget lignende have fundet sted for Dani Carvajal.
Således viste sikkerhedskameraerne i Carvajals hjem, at tre ukendte personer bevæbnet med jernstænger var dukket op foran hans hus i ly af natten, men de endte med at tage benene på nakken, da alarmsystemet gik i gang.
Carvajal var ikke selv hjemme på daværende tidspunkt, men han er gået videre med sagen for at få igangsat en undersøgelse, hvilket forhåbentlig kan afskrække gerningsmændene fra at gentage lignende indbrudsforsøg.
