Ancelotti: Jeg havde ikke brug for Hazard og Asensio

Real Madrid besejrede Real Betis med 2-1 hjemme på Estadio Santiago Bernabéu i går, og efter opgøret var det en tilfreds Carlo Ancelotti, der udtalte sig til pressen. Her sagde han:
- Vi har startet sæsonen godt. Det var en hård kamp, hvor vi havde besvær med at vinde bolden tilbage. Betis spiller godt ud nede fra, og det gjorde det svært for os. Derefter gjorde vi det godt med bolden, og vi var direkte og udført nogle gode spilsekvenser. Vores afgørende afleveringer og afslutninger svigtede os, men vi skabte masser af chancer, og vi fortjente at vinde. Det var ikke lige til, eftersom Betis spiller god fodbold.

Spillere som Asensio og Hazard kom slet ikke på banen, og om det sagde Ancelotti:
- Jeg regner med Hazard og Asensio, men jeg ved ikke, hvor mange minutter de kommer til at få. Hver kamp har sin egen historie, og jeg foretog ændringer, der skulle give os mere energi centralt på banen. Jeg bragte Rüdiger i spil i det sidste minut for at gøre os stærkere i luftspillet. Hvis kampen havde været uafgjort med 1-1, ville jeg have bragt Kroos og Ceballos i spil for at have mere kvalitet frem i banen. Jeg havde ikke brug for Hazard og Asensio, eftersom vi førte 2-1.

Om Kroos og Modric:
- De er begge intelligente og ydmyge, og de ved, at de er vigtige for os. De er store rollemodeller, og at håndtere dem er det nemmeste, jeg har gjort i hele min karriere.

Om eventuelle reserver for Benzema:
- Det er ikke sandt, at vi ikke har erstatninger for Benzema, fordi det har vi. Mariano, Hazard, Rodrygo og nogle gange Asensio eller Modric. Han har erstatninger, så vi kommer ikke til at ødelægge ham. Vi spiller hver tredje dag efter denne kamp. Jeg får måske behov for at hvile ham i en af kampene. Han har spillet i alle uger. Han var ikke på sit skarpeste med hensyn til sine afslutninger i dag (i går, red.), men det havde ikke noget at gøre med fitness.

Om det indkasserede mål:
- Det skal vi håndtere bedre. Målet, som vi indkasserede, var en stor fejl. Vi var ikke klar efter et indkast, og det må ikke ske. Vi skal forbedre os i disse små situationer.

Om Rodrygo:
- Han er en speciel angriber, fordi han kan spille alle positioner. Han er meget klog uden bolden og meget effektiv i én-mod-én-situationer. Han har fuldført sit praktikophold og er nu Real Madrid-spiller.

Seneste artikler...