Ancelotti: Anden halvleg var en opvisning

Efter gårsdagens sejr på 3-0 i Glasgow var det en tilfreds Carlo Ancelotti, der mødte op til pressemødet.

- Holdet spillede meget godt i anden halvleg, og jeg er ekstremt tilfreds. For at være ærligt, så var anden halvleg en opvisning. Vi tager herfra med et rent bur, men jeg tager med mig hvordan vi spillede hele vejen rundt i anden halvleg. Vi holdte godt på bolden, og når der opstod noget plads, så brugte vi den fantastisk. 

- Vi kæmpede hårdt, men jeg kan ikke være vred på holdet. Du kommer til at kæmpe hårdt her, og det gjorde vi i første halvleg, fordi du skal grave dybt imod det her hold. Det er det her hold i stand til, uden at tabe hovedet. Celtic er et godt hold. Der er en fantastisk atmosfære på stadion, og det er en utrolig oplevelse at spille her. 

Benzema måtte haltende forlade banen i første halvleg, men Ancelotti virker ikke bekymret:

- Det ser ikke ud til at være seriøst. Vi venter til i morgen, men de tidlige tegn viser, at det ikke er noget at bekymre sig om. Vi må vente til i morgen. Det er stadig uklart, om det er en muskelskade eller noget med knæet. 

Det var Eden Hazard, der erstattede Karim Benzema, og belgieren viste flere prøver på sit store talent:

- Du kan se, at han er motiveret til træning og han gør det godt. Det var langt fra nemt for ham at komme ind, og han havde det svært i første halvleg, men i anden halvleg gjorde han hele forskellen, fordi han leverede en assist til vores andet mål, og han scorede vores tredje. Han er en vigtig spiller for os, og nu skal han bare fortsætte. 

- Han kan ikke spille som en gammeldags centerforward, men han er i stand til at lave løb og hjælpe, når man har bolden. Han vil aldrig holde modstanderne forsvar fast, men når han laver de gode løb, så hjælper det os, når vi opbygger spillet. Det betyder også, at forsvarerne ikke har én spiller, de kan fokusere på.

Éder Militão blev taget ud i pausen efter mange hårde dueller med Celtics Georgios Giakoumakis. Antonio Rüdiger kom ind, og mens man kunne fristes til at tro, at Ancelotti ville have en endnu mere fysisk stærk spiller på banen, så handlede det om noget andet:

- Militão havde en overbelastning i musklen i baglåret, og jeg ville ikke tage nogle risici, selvom han gerne ville fortsætte, men også fordi Rüdiger er meget pålidelig.

Om midtbanen, hvor især Toni Kroos dominerede. Tyskeren havde 119 vellykkede afleveringer.

- Tchouaméni spillede en god kamp. Kroos havde en dybere rolle, for at dominere boldbesiddelsen, og han (Tchouaméni, red.) kunne skubbe lidt længere frem. Det er systemer der tager noget tid, men han leverede en fin præstation. Han kontrollerede midtbanen godt sammen med Modric og Kroos.

Seneste artikler...