Ancelotti: Leipzig er farlige, hvis man giver dem chancen
Real Madrid spiller sæsonens anden Champions League-kamp i morgen aften, hvor gruppens på papiret sværeste modstander RB Leipzig kommer på besøg.
I dag afholdt Carlo Ancelotti sit pressemøde forud for kampen, og han sagde følgende om opgøret:
- Det er en vigtig kamp i forhold til at gå videre fra gruppen. Leipzig var i problemer i starten af sæsonen, men de spillede godt i deres seneste kamp imod Dortmund, de har en masse kvalitet og fart oppe foran, og vi vil forsøge at udføre en god præstation og vinde kampen.
- Leipzig har et meget farligt angreb. Ikke bare Werner. Nkunku spillede rigtig godt i sidste sæson, og han spiller også godt i denne sæson. Også Szoboszlai. Forsberg har meget erfaring. De er et meget farligt hold, hvis man giver dem chancen for at vise deres kvalitet. Det bliver meget vigtigt for os at forsvare godt i morgen men også at spille godt i angrebet.
Om Rüdiger:
- Han har medbragt erfaring, motivation og iver efter at vinde. Han er en solid forsvarsspiller, fokuseret og hårdtarbejdende. Vores forsvar er bedre med ham.
Om Benzema, der er ude med skade:
- Han er ved at komme sig, og der er chance for, at han er klar søndag (til El Derbi, red.). Han kan muligvis spille imod Atlético, hvis der ikke er nogen tvivl.
Om Vinícius:
- Han gør det godt og er i god form. Han er kommet sig helt ovenpå søndagens kamp, og vi snakker ikke om Mallorca-kampen og hvad, der skete. Det skal vi ikke snakke om. Han har forbedret sig meget siden sidste år. Alle spillerne har vist deres karakter, og det vigtigste for ham er at fokusere på kampen og intet andet. Han er en topspiller, som fremviser sit talent og kvalitet. Jeg er ikke døv eller en tåbe. Jeg hører folk snakke, og det er ikke et problem for ham. Han har afsindig kvalitet, og det er forståeligt, at modstanderen vil forsøge at stoppe ham. Han spiller med respekt, og der er regler, der skal forsøge at beskytte alle fodboldspillere.
Om Asensio:
- Han er hverken en af de unge eller en veteran. Han bliver nødt til at smække hælene sammen, og reaktionen på hans skuffelse har været god. Han trænede godt i går og i dag, og det sker, når man bliver vred. Der er to måder at reagere på; at kaste håndklædet i ringen eller træne bedre. Han gjorde det sidste og har chancen for at spille i morgen.
Om Hazard:
- Han gør, hvad vi bad ham om i de seneste to kampe. Vi har været i stand til at dække ind i Karims (Benzemas, red.) fravær med Hazard i den første kamp og i den første halvleg af den anden kamp og med Rodrygo i den anden kamp. Hazard præsterede godt, og det samme gjorde holdet. Det er det vigtigste. Holdet har præsteret godt, fordi vi har scoret syv mål uden Karim.
