Ancelotti udlignede Molowny

Da Real Madrid i går aftes slog RB Leipzig med 2-0, var det 183. gang, at Carlo Ancelotti stod i spidsen for Real Madrid. Dermed udligner han Luis Molowny på femtepladsen over Real Madrid-trænere med flest kampe i spidsen for klubben.

Foran sig har Ancelotti dermed blot Leo Beenhakker (197 kampe), Vicente del Bosque (246), Zinedine Zidane (263) og Miguel Muñoz (605).

I løbet af de 183 kampe er det blevet til 136 sejre, 22 uafgjorte og 25 nederlag. 119 af kampene er kommet i LaLiga, 40 af dem i Champions League, 16 i Copa del Rey, fire i den spanske Super Cup, to i VM for klubhold og to i den europæiske Super Cup. Otte trofæer er det blevet til i form af to Champions League-trofæer, én VM for klubhold, to europæiske Super Cups, ét spansk mesterskab, én Copa del Rey og én spansk Super Cup.

Seneste artikler...