Karim Benzema ikke udtaget til landsholdet
Karim Benzema er ikke udtaget til Frankrigs landshold, som i den kommende uge spiller Nations League og dermed får angriberen ekstra mulighed for at komme sig over den skade, som i øjeblikket holder ham ude.
Hos Real Madrid frygtede man ellers, at Didier Deschamps ville udtage ham under alle omstændigheder, men landstræneren har altså valgt at passe ekstra på Benzema.
Til gengæld er tre andre Real Madrid-spillere udtaget, nemlig Ferland Mendy, Eduardo Camavinga og Aurelién Tchouaméni og de to førstnævnte får dermed en gylden chance for at spille sig ind i varmen som emner til VM-truppen.
