Real Madrid indkalder til generalforsamling den 2. oktober
Real Madrid har indkaldt til generalforsamling den 2. oktober.
Her er der ikke de store og revolutionære punkter på dagsordenen og generalforsamlingen forventes da også gennemført uden store sværdslag, da man må forvente, at medlemmerne giver fuld opbakning til Florentino Pérez´ fremlæggelse af regnskab og budget.
Således bliver det mest interessante måske udnævnelsen af Amancio Amaro som ny ærespræsident efter afdøde Paco Gento.
Herudover skal man også stemme om optagelsen af RSC Internacional fra den 1. juli 2023, hvor klubben overgår til at blive Real Madrid C, hvilket forventes at blive en formsag, i og med at klubben allerede har sine trænings-sessioner i Ciudad Real Madrid i Valdebebas, hvor man også skal spille sine hjemmekampe.
