Ancelotti: Jeg er stolt over at træne disse spillere

Heller ikke Atlético Madrid kunne forhindre Real Madrid i at vinde, da de to Madrid-rivaler mødte hinanden i går aftes. Real Madrid vandt for niende gang på stribe hidtil i sæsonen, og Carlo Ancelotti udtalte følgende om kampen efterfølgende:
- Vi har en meget konkurrencedygtig trup, og vi har klaret os uden Benzema, vores vigtigste spiller. Vi kan forbedre visse ting, men faktum er, at jeg ikke kan forlange mere af dette hold. Vi har vundet alle kampe og er meget glade. Jeg er stolt over at træne disse spillere.

- Vi formåede at spille rigtig godt ud bagfra i første halvleg, og begge mål involverede, at Courtois spillede bolden ud. Vi har komfortable på bolden, og i anden halvleg tabte vi vores fokus på at skabe problemer for dem. Vi havde kampen under kontrol, men vi skulle grave dybt i sidste ende, fordi Atléticos mål skabte problemer for os. Ideelt set ønsker man at score mange mål uden at indkassere, men intet er perfekt.

Om holdets defensive display i kampen:
- Vi forsvarede godt med en lav blok, som vi er vant til. Vi undgik fuldstændig faren fra angrebsspillere som João Félix og Griezmann. Hvis Simeone har sagt, at vi forsvarede godt i en lav blok, så vil jeg takke ham, fordi det tager jeg som en kompliment.

Om Benzemas fravær:
- Holdet har gjort det godt uden Benzema i disse kampe, og de spillere, der har spillet på hans position, har gjort et godt stykke arbejde. I dag (i går, red.) var det Rodrygo, som scorede et spektakulært mål. Der er en masse kvalitet i truppen.

Om Valverde og Rodrygo:
- Både Valverde og Rodrygo er særlige spillere. Og det er, hvad moderne fodboldspillere er nødt til at være. De kan spille på flere positioner, og de besidder både tekniske og fysiske evner. Den moderne fodboldspiller er komplet, har energi og kvalitet. Moderne fodbold udnytter intensiteten fra fodboldspillere, fordi det er, hvad der er påkrævet i spillet. Begge spillere har udviklet sig enormt, og vi er glade, fordi de gør det rigtig godt.

Om kampen om det spanske mesterskab:
- Barcelona gør det rigtig godt, og det samme gør vi. Atlético har ikke haft den bedste start, men det er en underlig sæson. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske efter VM, og det, som er sket for Atlético, kan ske for os eller Barcelona efter turneringen. Det bliver en mere konkurrencepræget ligasæson end den forrige.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce