Raúl kan miste sin største stjerne til vinter

San Sebastián de los Reyes - Castilla - 22-09-2022

I løbet af sommerens transfervindue så vi en række spillere forlade Castilla. Det gælder Miguel Gutierrez, der tog til Girona, Victor Chust og Antonio Blanco, der tog til Cádiz, Mario Gila, der tog til Lazio og Juanmi Latasa, der tog til Getafe.

Man havde dog held med at beholde én af de bedste spillere fra sidste sæson, offensivspilleren Sergio Arribas, som har startet denne sæson fornemt, og har været Raúls bedste mand. 

Det kan dog være slut allerede til vinter, for der står Getafe angiveligt klar til at tilbyde spilleren en kontrakt. 

Arribas fik 10 kampe for førsteholdet i 2020/21, men under Ancelotti er det ikke blevet til ét eneste minuts spilletid for Arribas, der fylder 21 år den 30. september. 

Han har dog en kontrakt med Real Madrid frem til 2025, så hvis man ender med at måtte gå af med, vil det enten være en lejeaftale eller et salg med købsoption.

 
Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce