Ancelotti: Benzema fortsætter med at sparke straffespark
Real Madrid leverede en skuffende indsats, da de i går aftes blot spillede 1-1 imod Osasuna hjemme på Santiago Bernabéu. Osasuna fik endda en mand udvist, og Karim Benzema brændte endnu et straffespark, og Carlo Ancelotti var efter kampen naturligvis ikke tilfreds med, hvad han så. Her sagde han:
- Det var ikke en god kamp. Vi manglede intensitet i første halvleg med og uden bolden. Den defensive linje pressede ikke nok. Det var bedre i anden halvleg efter udligningen med hensyn til intensiteten. Jeg foretog udskiftningerne for at bringe mere friskhed.
- Målet, som vi indkasserede, kom fra en aflevering centralt på banen, og de havde et par kontraangreb men var ikke særligt farlige. Vi spillede ikke i et særlig intenst tempo, men kampen var under kontrol, og vi fortjente at vinde. Vi lavede indlæg, når vi havde en ekstra mand i feltet, men det var de komfortable ved. Der var ikke plads til andet. Kampen kunne have været vundet med straffesparket. En meget positiv stime er ved en ende, og forhåbentlig kan vi nu starte endnu en positiv stime.
Om stemningen i omklædningsrummet:
- Holdet er oprørt, når det ikke vinder. Vi er ikke glade, og det er derfor, at dette hold vandt meget sidste år. Vi er ikke glade for det uafgjorte resultat og vil snart reagere.
Real Madrid har nu indkasseret i samtlige ligakampe i sæsonen, og om det sagde Ancelotti:
- Det er et område, hvor vi kan forbedre os. Holdet var godt positioneret på målet i dag (i går, red.). Vi var uheldige. Vi skal blive bedre på dette punkt, men vi har gjort det godt i Champions League.
Om Benzema:
- Det var ikke hans bedste kamp, men det er forventeligt efter han missede et par kampe. Han har trænet meget hårdt, og sandsynligvis var han ikke skarp nok. Han skal arbejde frem mod de kommende kampe. Karim tog de to vigtigste straffespark i sidste sæson og scorede. Han er den bedste straffesparkstager på holdet, og han fortsætter med at sparke dem.
Om Hazard, der slet ikke kom i spil:
- Det var en kamp, der havde behov for en stærk angriber, som er god i luften som Mariano, som fik chancer for at score med hovedet. Det var ikke den rigtige kamp for Hazards kvaliteter.
