Carvajal: 5 Champions League-trofæer på 9 år er ikke held
Dani Carvajal var den udvalgte spiller til at deltage på Champions League-pressekonferencen forud for kampen imod Shakhtar Donetsk i morgen aften. Her sagde højrebacken følgende om det forestående opgør:
- Der venter en hård kamp mod et hold, der er nummer to i gruppen, og vi ønsker at cementere vores føring i toppen, fordi det vil være et stort skridt mod at sikre førstepladsen.
- Jeg føler mig meget heldig over at have vundet fem europæiske cups med dette hold. Det handler alt sammen om at genstarte hver sæson for at bibeholde ønsket om at udrette noget historisk i denne trøje. Denne klubs værdier lærer dig altid at vinde og kæmpe i alle kampe, som du spiller. Fra et personligt aspekt har jeg det godt, og jeg har fået mange spilleminutter. Jeg gør mit bedste for at være i min bedste fysiske form til VM seks-syv uger fra nu.
Adspurgt ind til, om det er mest meningsfuldt at vinde LaLiga eller Champions League, svarede Carvajal følgende:
- Holdninger er subjektive, og alle har hver sin. Jeg mener, at når du har vundet fem ud af de seneste ni turneringer, så handler det om mere end held. Det handler om, hvad folk synes er fair. Fodbold handler om resultater, og det hold, der vinder, er det hold, der scorer flest mål og indkasserer færrest. I det aspekt var vi de bedste. Det er lidt svært at snakke om, hvad der er retfærdigt, og hvad ikke er. Vi var ligamestre, og i Champions League vidste vi, hvad vi skulle gøre i de rette momenter.
Om Benzema, der missede et dyrt straffespark imod Osasuna søndag aften:
- Jeg tror ikke, at det vil påvirke ham. Han er ovre det, og det er afgørende for os. Han er den bedste på sin position. Forhåbentlig er han i stand til at score to-tre mål og komme videre fra den afbrænder. Vi ved, hvordan fodboldverdenen er. Der er dårlige kampe, og du kan ryge fra himlen til helvede og vice versa. Uanset om det er godt eller dårligt, har du en kamp et par dage senere til at rette op på tingene.
Om truppens unge spillere:
- Det handler ikke om at stjæle rampelyset, det handler om at fuldende en trup, der er i gang med et generationsskifte, og det er dem, der vil blive de vigtigste spillere på holdet i fremtiden. I dag har vi harmoni mellem unge spillere med entusiasme og hårdt arbejde og de mere erfarne. Denne synergi tillader os at have en meget god og konkurrencedygtig trup.
Om sit arbejde som back:
- Du skal kunne komme med frem, men du skal bevare balancen. Enhver træner ønsker deres backs til at udføre bestemte roller. For mig handler det om forsvar først og dernæst angreb. Jeg skal hjælpe holdet og tage de rette beslutninger for at gøre det.
