Benzema overhaler Ramos
Det lykkedes ikke Karim Benzema at score, da Real Madrid i går aftes slog Shakhtar Donetsk med 2-1.
Franskmanden havde ellers mulighederne til det, men i øjeblikket er det bare stolpe ud for den kommende Ballon d'Or-vinder.
Til gengæld overhalede han med sejren én af klubbens andre helt store skikkelser. Det var nemlig Champions League-sejr nr. 80 med Real Madrid, og dermed overhaler han Sergio Ramos, som nåede 79.
Det bringer ham op som den næstmest vindende i turneringen, kun overgået af Iker Casillas, der nåede 90 sejre i Champions League med Real Madrid.
