Ancelotti før Shakhtar-kamp: Jo før vi kvalificerer os, jo bedre

Real Madrid spiller i morgen aften Champions League-gruppespillets fjerde kamp imod Shakhtar Donetsk på udebane, og her følger Carlo Ancelottis udtalelser om kampen:
- Udfordringen for os er at sikre os, at spillerne kommer sig ordentligt, og at vi derefter kan vurdere, om de er trætte. Aftenens træningssession bliver vigtig, og jeg vil vælge det rette hold til at vinde kampen. At komme gennem gruppespillet er vores første mål i sæsonen, og jo før vi gør det, jo bedre. Det kan hjælpe med at give mere energi til ligasæsonen, men man må indse, at når det gælder Champions League, så kan Real Madrid umuligt overveje ikke at levere en stærk præstation. Hvis vi er heldige nok til at kvalificere os i morgen aften, så vil vi levere to stærke præstationer yderligere og ønsker at vinde begge kampe.

Om Vinícius og Benzema:
- Vinícius er en af de spillere, jeg må tage et nærmere kig på. Han har spillet alle kampe og spillede også lørdag aften, og han har oven i det rejst i dag. Benzema har det fint og spiller naturligvis i morgen aften, og det samme gør Kroos og Mendy. De fik et hvil, er friske og kommer til at spille.

Om Courtois, der fortsat er skadet:
- Han har det meget bedre, og vi snakkede med ham, før vi forlod Madrid. Han starter med at træne torsdag, så han er klar til søndagens kamp.

Om Lunin:
- Jeg snakker med ham. Han gør det godt, han er ung og besidder stor kvalitet. Disse slags kampe er brugbare, fordi de tillader ham at få erfaring og viden, hvilket er, hvad han mangler lige nu. Han har kvalitet som en stor målmand.

Om Hazard:
- Han starter måske og måske ikke. Jeg er ikke helt klar over min startopstilling. De spillere, der ikke har spillet, spiller i morgen aften, og for resten af dem må jeg vurdere det med min trænerstab og lægerne.

Ancelotti blev spurgt ind til det faktum, at han regelmæssigt offentliggør sin startopstilling op til to timer før kampstart, og til det svarede han:
- Jeg offentliggør min startopstilling to timer før kampstart, som jeg altid gør. Holdsnakken starter som regel to timer før kampstart, og der offentliggør jeg mit hold. Intet er ændret i den henseende. Det er bare noget, som jeg er vant til at gøre, og jeg er ikke bekymret over ikke at holde startopstillingen hemmelig. Der er intet, der er hemmeligt i det moderne spil.

Seneste artikler...