Ancelotti om skuffende Real Madrid-indsats: Svært at forklare

Real Madrid leverede en skuffende indsats, da man i går aftes var heldige at få 1-1 imod Shakhtar Donetsk efter et sent mål af Antonio Rüdiger. Efter kampen sagde Carlo Ancelotti følgende om kampen:
- Vi er i god form på dette stadie af sæsonen. Vi har kvalificeret os til ottendedelsfinalerne i Champions League, og vi har gjort vores arbejde og vist, at vi aldrig giver op. Vi leverede en meget dårlig præstation, og disse ting sker i fodbold, men det vigtige er ikke at give op, når det ikke går din vej. Vi blev ved til slut.

- Vi havde kampen under kontrol i første halvleg, og vi havde planlagt at spille mere gennem midten end på kanterne. Alting blev mere op ad bakke for os, efter vi indkasserede målet, og vi tabte vores balance og begyndte at lide som følge af deres kontraangreb. Det er ret svært at forklare. Nogle gange er du i kontrol med kampene, men så indkasserer du, og så begynder modstanderen, som forsvarede sig rigtig godt, at skabte problemer for dig mentalt. Det positive er, at vi aldrig gav op, og det er ikke let at slå Real Madrid.

Rüdiger stod for den sene udligning, men tyskeren kom samtidig slemt til skade i sammenstødet med Shakhtar-keeperen. Om ham sagde Ancelotti:
- Han har fået en flænge i panden. Han kommer sig, og han er okay mentalt. Han grinede, og han er glad, fordi han scorede et vigtigt mål. Vi slog mange indlæg i de døende minutter, og vi har brug for højde oppe foran. Han og Militão er de bedste vi har med hensyn til at heade indlæg i kassen.

Om Kroos:
- Det er op til ham, om han vil blive og slutte sin karriere her. Han var en af de bedste ligesom Rüdiger.

Hazard fik en sjælden kamp fra start, men leverede en dårlig indsats og blev skiftet ud, inden der var gået en time. Om ham sagde Ancelotti:
- Jeg foretog ændringerne for at bringe friskhed til holdet. Han havde besvær, ligesom Karim (Benzema, red.) havde. Modstanderens udlæg var meget kompakt, og der var intet rum mellem linjerne. Han gjorde det godt, og at skifte de fem spillere var planlagt på forhånd.

Om det forestående El Clásico:
- Når du spiller onsdag og igen søndag, har du masser af tid til at forberede dig ordentligt. Jeg skiftede ud for at undgå problemer. Problemet var, at vi spillede i dag (i går, red.) efter en kamp lørdag aften, og vi havde også en lang rejse. Det var grunden til rotationerne, og ikke fordi vi tænkte på El Clásico. Dem, der ikke spillede i dag (i går, red.), spiller måske heller ikke i El Clásico.

Seneste artikler...