Real Madrid køber yngst i Europa

Siden juli 2013 er Real Madrid den klub i Europas fem bedste ligaer (Premier League, LaLiga, Seria A, Ligue 1 og Bundesligaen), der rekrutterer de yngste spillere, når holdet har brug for fornyelse.

CIES Football Observatory har gennemgået alle handler de sidste 9 år, og med en gennemsnitsalder på 22,87 år er Real Madrids indgående transfers de yngste. Det inkluderer ikke spillere, der er hentet direkte fra eget akademi. Listen inkluderer hold der har været konstant i den øverste række siden julie 2013 og tæller 50 mandskaber.

Opgørelsen viser, at 18,6% af nyindkøbene er under 21, 62,8% er mellem 22 og 25, 18,6% er mellem 26 og 29 mens ingen spillere har været over 30 år.

Netop sidstnævnte er den største grund til, at Real Madrid ligger så højt på listen. Det er nemlig den eneste klub, der ikke har købt en eneste spiller over 30 år. Derimod har 16 klubber hentet flere spillere under 21 år end Real Madrid.

De spanske hold på listen (gennemsnitsalder i parentes):

1. Real Madrid (22,87)
2. Real Sociedad (23,90)
3. FC Barcelona (24,48)
4. Valencia (24,57)
5. Celta Vigo (24,72)
6. Athletic Club (24,86)
7. Villarreal (25,38)
8. Sevilla (25,43)
9. Atlético Madrid (26,04)

Hele listen kan ses her 

Seneste artikler...