Truppen imod RB Leipzig, Champions League, 5. spillerunde
Carlo Ancelotti har udvalgt sin kamptrup til Champions League-gruppekampen imod RB Leipzig tirsdag aften, og derfor står det allerede nu klart, at store spillere som Karim Benzema og Fede Valverde ikke er med på grund af de skader, som de pådrog sig hen over weekenden.
Derudover er Dani Ceballos og Mariano fortsat ude med skader, og det har givet plads til tre markspillere fra Castilla. Det drejer sig om Sergio Arribas, Carlos Dotor og angriberen Álvaro Rodríguez, der har scoret to mål på fem kampe for andetholdet.
Truppen imod RB Leipzig:
Målmænd: Courtois, Lunin og López.
Forsvar: Carvajal, Militão, Alaba, Vallejo, Nacho, Odriozola, Vázquez, Rüdiger og Mendy.
Midtbane: Kroos, Modrić, Camavinga, Tchouaméni, Dotor og Arribas.
Angreb: Hazard, Asensio, Vinícius, Rodrygo og Álvaro.
