Barcelonas CL-fiasko giver økonomisk boost til Real Madrid

Den enes død; den andens brød.

Det er konklusionen for Real Madrid i Champions League efter at Barcelona og Atlético Madrid i går udstillede sig selv og efter eklatante fiaskoer ikke går videre i verdens største turnering.

Hermed er det igen Real Madrid, som skal forsvare Spaniens stolthed og de øvrige holds CL-exit får samtidig økonomisk betydning for Real Madrid, som nu er ene om at modtage penge fra den såkaldte Market Pool.

Her har Real Madrid allerede modtaget 11,2 millioner € for at være forsvarende mester, men eftersom man nu er eneste spanske hold tilbage i turneringen, skal Real Madrid ikke længere dele Spaniens Market Pool-andel med nogen og derfor står man nu til at få yderligere 8,6 millioner €, hvilket kan stige til 11,7 millioner €, hvis man igen når finalen. Hertil skal lægges de 3,9 millioner €, som man får for at have spillet de seks kampe i gruppespillet.

Real Madrid modtog sidste sæson 16,8 millioner € i Market Pool.

Seneste artikler...