Ancelotti kan få fire spilledages karantæne
Det gik ikke stille for sig, da Real Madrid i weekenden måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Girona.
Efter kampen var der voldsom kritik af kampens dommer, Melero López, som angiveligt fejlagtigt dømte straffespark til Girona og underkendte en Real Madrid-scoring. Især førstnævnte hændelse blev kritiseret af Carlo Ancelotti og det kan nu koste italieneren en karantænestraf på 4 dage.
I hvert fald har den spanske dommerkomité indberettet Carlo Ancelottis udtalelse om, at ”kendelsen blev opfundet”, fordi han mente at bolden ramte Asensio i brystet og ikke armen.
En afgørelse ventes på torsdag, men i tilfælde af, at Carlo Ancelotti får den hårdest mulige karantæne, er han først tilbage på Real Madrids bænk i det nye år til hjemmekampen mod Valencia midt i januar måned.
