Butragueño om Champions League-lodtrækning: To historiske hold

Real Madrid trak Liverpool i ottendedelsfinalen i Champions League, og traditionen tro var det Real Madrid-legenden Emilio Butragueño, der repræsenterede klubben til lodtrækningen.

Efterfølgende sagde han om de kommende kampe mod Liverpool:
- Det er en gentagelse af sidste sæsons finale. To historiske hold. Det bliver helt sikkert et spændende opgør, spændende for fansene, og det er noget, vi kommer til at nyde. Vi er mestrene, og vi kommer til at forsøge at forsvare titlen med visheden om, hvem vi er oppe imod.

- VM kommer til at påvirke hele sæsonen, og vi må se, hvilken form spillerne kommer tilbage i. Det kommer til at have en indvirkning, men forhåbentlig er vi i stand til at gå ind til disse kampe i perfekt forfatning og i den bedste fysiske form, men VM ændrer naturligvis på alt.

Om Liverpool sagde Butragueño:
- Kampen er i februar. De er et vinderhold og en vinderklub. De har et stadion, der virkelig står bag dem. De bliver en meget svær modstander, det ved vi, men vi er Real Madrid, og alle forstår, hvad denne turnering betyder for os. Vi er mestrene, og vi kommer til at nyde det så meget, som vi kan. Anden kamp er på Bernabéu foran vores fans, vi ved, hvad det betyder, og det samme gør alle i Europa.

Seneste artikler...