Rüdiger ude mod Cádiz, Benzema tvivlsom
Antonio Rüdiger og Karim Benzema manglede ved dagens træning. Tyskeren har en hofteskade og vender først tilbage til banen, for Real Madrid, efter VM i Qatar.
Karim Benzema har misset store dele af efteråret, og mens han endnu ikke er definitivt udelukket fra Cádiz-kampen, må det siges at være yderst tvivlsomt, at han kommer i kamp før Frankrigs VM-åbner mod Australien den 22. november.
Rüdiger spillede senest den 30. oktober mod Girona. Benzema spillede et par dage efter mod Celtic, men vi skal tilbage til midten af oktober for at finde en periode med flere kampe i træk for franskmanden.
