3 Real Madrid-spillere med til VM for Frankrig - Mendy forbigået
VM-nationerne er for tiden ved at udtage deres landsholdstrupper til den kommende slutrunde, og de forsvarende verdensmestre har tre Real Madrid-spillere med.
Det drejer sig om Karim Benzema, Eduardo Camavinga og Aurélien Tchouaméni, der alle er med for Frankrig. Det betyder samtidig, at Ferland Mendy er blevet vejet for let og derfor får en god, lang pause i stedet.
I stedet er den tidligere Real Madrid-venstreback, Theo Hernández, med, efter han har gjort det glimrende for Milan i flere år efterhånden. Også hans bror, Lucas Hernández fra Bayern München, er med.
