Benzema efter skadesplaget efterår: Er helt klar til VM

Karim Benzema har været meget ude for Real Madrid dette efterår, men i et interview med Téléfoot slår angriberen selv fast, at han kommer til at være helt klar til VM.

Benzema har blot spillet tolv kampe i sæsonen, og han har siddet ude i syv af de seneste ti ligakampe, men franskmanden skyder alligevel skylden på det tætpakkede program. I interviewet siger Benzema:
- Jeg har det fint. Jeg har haft lidt småsmerter over det hele. Det er normalt med den mængde kampe, der har været. Jeg har taget hånd om mig selv, jeg kommer til at være klar for landsholdet, så der er intet problem. Jeg kommer til at være fokuseret og koncentreret.

Yderligere sagde Benzema om det tætpakkede program:
- Vi kan lide at spille fodbold. Problemet er, at vi ikke er maskiner. Du skal altid være på 100% og spille hver tredje dag. På et tidspunkt vil der komme skader, og det er normalt.

Derudover kommenterede Real Madrid 9’eren på sit Ballon d’Or-trofæ:
- Jeg ville ikke stoppe med at spille, før jeg vandt Ballon d’Or. Jeg har altid troet på mig selv, jeg vidste, at jeg på et tidspunkt ville kunne vinde den med mine kvaliteter og ambitioner. Det er derfor, at jeg i de sidste fire år har presset på for at vinde dette trofæ.

Seneste artikler...