Hazard i Marca-interview, del 2: Undskyld for det, der er sket

I går bragte vi første del af Marca-interviewet med Eden Hazard, og her følger anden del.

Det som du sagde ved Cibeles, at du ville gøre alt for at få succes i Real Madrid – hvad mangler?
- Helt sikkert minutter. Og der er også nogle spillere, der er bedre end mig for tiden.

Hvor er det gået galt? Eksempelvis blev du peget ud for at være overvægtig i den første optaktssæson:
- Men det har altid været sådan. Hver sæson er det samme for mig: I løbet af sæsonen skal jeg arbejde og spille fodbold, men når jeg har tre ugers hvile, så hviler jeg, og det kommer ikke til at ændre sig. Denne historie var for fire år siden, og selvom det var sandt, så havde jeg to utrolige måneder før min skade (imod PSG i efteråret, red.). Derfra har jeg ikke været heldig på grund af pandemien og andre ting såsom skaderne i det andet år. Men i løbet af ti år hos Chelsea spillede jeg 500 kampe uden skader eller noget, og så på to år har jeg så mange skader… det er noget, jeg ikke kan forklare. Jeg kan ikke forklare det.

Man siger, at du har taget bedre hånd om dig selv. Før gik du ikke i træningscenter, men det har du gjort i noget tid nu, korrekt?
- Ja. Helt sikkert. Jeg har ændret mange ting.

Også maden?
- Også maden.

Når du ser tilbage nu, hvor tror du så, at du har fejlet?
- Jeg mener ikke, at jeg har fejlet. Jeg spillede mange kampe på ti år. Der er tidspunkter i livet, hvor du er lidt uheldig med en kamp, en skade… og du skal forstå den måde, du lever på. Du kan ændre på ting i livet, men jeg tror, at meget af det skyldtes uheld, lidt på grund af coronavirussen, lidt på grund af isoleringen (på grund af corona, red.).

Du siger, at du har haft uheld med skader. Hvorfor tog det dig så lang tid med at blive opereret igen?
- Den første var efter at have spillet imod PSG, og med den anden var der på næsten tre måneder to brud.

Jeg tænker på den seneste.
- Denne her var anderledes, fordi det skyldtes en infektionen i pladen (i hans ankel, red.). Jeg ville have operationen tidligere, i slutningen af anden sæson, fordi i den sæson havde jeg mange skader, og jeg tænkte, at der var noget i min krop, der ikke var godt. Jeg ville have pladen ud, men…

Men hvad?
- Klubben sagde ”nej, det er umuligt, du skal forholde dig roligt. Vi har snakket med lægerne, det er ikke et problem med pladen”.

Tænkte du, at det var noget psykologisk?
- Ja. Det tænkte jeg. Men i det tredje år skete det samme; skade, skade. Jeg siger ikke, at det er klubbens skyld, lægen eller operationen. Jeg mener, at det er mange ting.

Hvad var det hårdeste øjeblik?
- Til EM med Belgien. Fordi jeg havde en måneds utrolig optaktssæson forinden, og i ottendedelsfinalen imod Portugal blev jeg skadet.

Har du søgt psykologhjælp?
- Nej, nej, nej. Jeg er heldig at have en familie til at hjælpe mig med den slags ting. Der er meget sværere ting i livet. Jeg spiller fodbold, jeg er ikke heldig for tiden, men det er okay, sådan er livet.

Oplevede du større tiltro fra Zidane end fra Ancelotti? Er du stadig i kontakt med Zizou?
- Jeg snakker ikke med Zidane, men i slutningen af anden sæsonen med ham sagde han til mig: ”Uanset hvad der sker, skal du se fremad og nyde denne klub”. Det er næsten de samme mennesker, to forskellige trænere men lige som mennesker. Jeg har stor respekt for begge.

Til madridistaen, der ved, at de betalte mange penge for dig og nu siger, at du er færdig, og at du ikke kan være den spiller, du var i Chelsea – hvilket budskab har du til ham?
- Undskyld min ven. Jeg prøver, men… undskyld. Jeg har ét år mere, og jeg skal bevise mig selv, men det er ikke let. Jeg spiller ikke, jeg vil spille mere. Jeg er virkelig ked af det, undskyld for hvad der er sket.