Spansk avis: Cristiano Ronaldo har tilbudt sig til Real Madrid

Logo Realmadrid 010101

Cristiano Ronaldo har med stor sandsynlighed brændt sine broer i Manchester United med sit vidt omtalte interview med Piers Morgan, og dermed skal portugiseren formentlig til at finde en nye arbejdsgiver.

Ifølge den spanske avis Sport har Ronaldos bagland nu tilbudt ham til Real Madrid på en halvårlig lejeaftale, hvilket kommer på et tidspunkt, hvor Karim Benzema ser ud til at have vedvarende problemer med bentøjet.

Selvom Real Madrid ikke har nogen egentlig erstatning for Benzema i truppen i øjeblikket, forventes det dog ikke, at man vil hente Ronaldo. Præsident Florentino Pérez har flere gange udtalt, at Ronaldos karriere i Real Madrid er et overstået kapitel, og dertil ville det formentlig være at risikere at ødelægge det stærke sammenhold i truppen, som Carlo Ancelotti har skabt i det seneste halvandet år.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce