DefensaCentral: Endrick får enorm frikøbsklausul

Intet er endnu officielt, men den pålidelige Fabrizio Romano er overbevist om, at Real Madrid har sikret sig 16-årige Endrick fra Palmeiras, der derfor kommer til at skifte til Real Madrid på samme måde som Vinícius og Rodrygo, der også skrev under, før de fyldte 18.

Både Vinícius og Rodrygos værdier er steget markant, siden man hentede dem, og derfor handler det om at være på forkant med frikøbsklausulen på det unge stjernefrø, og ifølge DefensaCentral kommer Real Madrid til at udstyre ham med en frikøbsklausul på ikke mindre end 1000 millioner euro.

Real Madrid har været gode til at udstyre lovende og værdifulde spillere med enorme frikøbsklausuler. Det er nemlig lignende beløb, som klubber skal diske op med, hvis de vil hente Rodrygo, Vinícius, Éder Militão og Fede Valverde.  

Seneste artikler...