Endrick til "spotpris"

Der har længe været spekuleret i den endelige pris på Endrick, som blandt andre Fabrizio Romano angav til at være 60 millioner euro + 12 millioner euro i skatter.

Men nu tyder meget på, at prisen er langt mere spiselig, for ifølge spanske Marca er man nået til enighed med Palmeiras om en pris på 35 millioner euro her og nu, mens der er præstationsbetingede klausuler for 25 millioner euro, vel at mærke for præstationer i Real Madrid-trøjen.

Handlen venter lige nu på at blive godkendt af FIFA og Endrick kan ifølge regelsættet i første omgang kun få en kontrakt af tre års varighed på grund af hans unge alder, men der er indgået en pagt om, at den kontrakt automatisk forlænges med yderligere tre år, når reglerne tillader det og det vil sige, at Endrick har kontrakt frem til 2030.

Seneste artikler...