Milan vil have rabat på Brahim Díaz
Brahim Díaz er i gang med sit andet og sidste år på leje hos AC Milan, og det forlyder, at italienerne gerne ser spanieren blive i klubben. Men i så fald ønsker de en rabat på et permanent køb.
Ifølge aftalen mellem Real Madrid og Milan kan sidstnævnte købe Brahim fri til sommer for 22 millioner euro, men det er tilsyneladende ikke et beløb, som de har tænkt sig at give for ham.
For Milan er det en fordel, at Brahim har fundet sig godt til rette i det italienske, mens klubberne også har et godt indbyrdes forhold. En aftale kan dog blive kompliceret, idét Real Madrid oprindeligt gav 25 millioner euro for Brahim, da man hentede ham i Manchester City. Real Madrid vil derfor formentlig gerne forblive i omegnen at købsprisen.
Dertil har Marco Asensio endnu ikke forlænget sin kontrakt, og hvis han forlader klubben, vil man næppe forhaste sig ved at skille sig af med Brahim for tidligt også.
