Raúl vil have Rafa Maríns kontrakt forlænget
Hos Castilla er det ikke kun Sergio Arribas, der imponerer, for også centerbacken Rafa Marín fortsætter med at vise sig frem som en af Raúls absolut vigtigste spillere i kampen om oprykning til den næstbedste spanske række.
Angiveligt har Maríns præstationer tiltrukket interesse fra store klubber i både Premier League og Serie A, hvilket skulle have fået Raúl til at anmode klubben om at sikre en forlængelse af Maríns kontrakt, der står til at udløbe i år 2024.
Marín har i denne sæson scoret to mål og spillet 15 af 16 mulige kampe for Castilla, hvor alle har været med fuld spilletid.
